Velkommen til Ry KøreUddannelse

 

 

 

Ry KøreUddannelse har teorilokaler i Ry og Skanderborg og tilbyder undervisning begge steder.

Rku.dk er en køreskole der sætter fokus på høj kvalitet i vores omgivelser, samt faglige kompetencer i vores undervisning. 
Det er en stor og vigtig ting at tage et kørekort! Det er vigtig med kvalitet i undervisningen men samtidig skal der også være plads til vi kan have det sjovt... og det har vi 😉
Jeg er medlem af Dansk Kørelærer Union dku.dk Det er din garanti for at du altid er opdateret med de nyeste regler og tilsluttet offentligt ankenævn og garantifond!

Jeg blev udlært som 24 årig og kørte dengang køreskolen med min far, Bjørn Lesnov som arbejdede som kørelærer i Ry i mere end 35 år.
Jeg er i dag 39 år, selv født og opvokset i Ry og har i dag bopæl på Bøgevej i Ry sammen med min familie.

 
Teorilokalet i Ry har placering i Kildebjerg Ry Erhvervshus.
Teorilokalet i Skanderborg har en central placering på Adelgade 105.
 
Skolevognen er en BMW 520d, som er kendt for sin store komfort, sikkerhed og lave støjniveau. Så kan du koncentrere dig om det du skal- lære at køre bil!
Tag et kig rundt på siden og se blandt andet galleri, hvor der er billeder af teorilokalerne og skolevognen.
Hvis du har spørgsmål omkring opstart eller andet, er du velkommen til at ringe, sms'e eller sende en mail til mig. Dog er jeg bedst at træffe efter kl. 17, da jeg ikke tager mobilen, imens jeg kører med elever.

Vi har alle et ansvar

Kender du en ung, som tager chancer i trafikken? Du kan træde ind og hjælpe både som forælder, kæreste, ven eller skole.

Som forælder er din indflydelse stor

Undersøgelser viser, at forældres holdninger og adfærd i trafikken påvirker de unge. Som forælder er det vigtigt, at du er en rollemodel i trafikken. Hvis du f.eks. ikke selv bruger sele, er der en stor risiko for, at din søn eller datter heller ikke gør det – og det kan være svært at overbevise ham/hende om, at det er nødvendigt at huske selen.

Stå sammen som forældre

Få hjælp fra forældre i samme situation, hvis du har en søn eller datter, der tager chancer i trafikken. Sammen kan I f.eks. aftale fælles regler og oprette et netværk, der kører de unge til og fra fester.

Som kammerat eller kæreste kan du sige fra

Det kan være svært at sige fra, hvis ens kammerat eller kæreste kører for hurtigt, kører uden sele eller kører beruset. Måske er man bange for at virke svag. Men den der siger fra, er i virkeligheden den stærke. Ofte skyldes den uansvarlige kørsel, at føreren tror, passagerne forventer det.

Vær med til at stoppe spritkørsel

Hvis du ved, at din ven eller kæreste er ved at køre beruset hjem efter en fest, så bør du gribe ind og prøve at forhindre det. Det kan være svært, men som regel vil den pågældende bagefter være glad for, at du gjorde det. Griber du ikke ind, så bærer du også en del af skylden, hvis din ven eller kæreste kører galt på vej hjem fra festen. Den skyldfølelse kan være svær at leve med.